Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

Dansk fodbold award – Hvem bliver årets danske fodboldspiller?

Torsdag den første marts skal årets mandlige danske fodboldspiller findes. I  modsætning til tidligere sker dette ikke i et storstilet TV-program. I stedet bestemmes og kåres vinderen i forbindelse med et repræsentantskabsmøde i Dansk Boldspils Union.

Fire spillere er nominerede, og der er dermed kun blevet plads til cremen af cremen. De fire nominerede er:

  • Christian Eriksen, Tottenham Hotspur
  • Andreas Christensen, Chelsea
  • Pione Sisto, Celta Vigo
  • Thomas Delaney, Werder Bremen

 

Eriksen er kæmpe favorit

Endnu en gang, fristes man til at sige, er Christian Eriksen den store favorit til at løbe med titlen som årets mandlige spiller. Den teknisk dygtige midtbanespiller har tre gange tidligere vundet prisen, i 2011, 2013 og 2014, hvilket allerede er rekord.

Dermed kan Eriksen bryde Kasper Schmeichels hegemoni på prisen, der har varet i de seneste to sæsoner.

Eriksen havde et fantastisk 2017. Faktisk kan året betegnes som Eriksens helt store internationale gennembrud. Her gik han for alvor fra at være en talentfuld spiller til at blive en regulær verdensstjerne. Dette viste han både for Tottenham Hotspur og ikke mindst det danske landshold.

I sidste sæson tegnede Eriksen sig for vanvittige 15 assists og otte mål i den engelske Premier League. Han spillede dermed en enorm rolle i Tottenhams flotte andenplads efter Chelsea. Det var klubbens bedste resultat i årevis, og han vandt fortjent prisen som årets spiller i Tottenham.

Samtidig blev Eriksen den mest scorende dansker i Premier League nogensinde, da han i september scorede sit 33. mål i en 3-2-sejr over West Ham.

Også på landsholdet var Eriksen fremragende. Nærmest egenhændigt førte han Danmark til VM-slutrunden i Rusland. Hele 11 mål tegnede Eriksen sig for i kvalifikationen, heraf et fantastisk hattrick imod Irland i den afgørende playoff-kamp.

Dermed sluttede Eriksen også som dansk topscorer i kvalifikationen. Flere af hans mål var deciderede perler, og han var altid kampafgørende. For første gang nogensinde så de danske fans stjernen leve op til forventninger kamp efter kamp, og han trådte endelig i karakter som holdets leder og profil. Dette så man for eksempel, da han var toneangivende i 4-0-sejren over Polen, men også da han sikrede en altafgørende 1-0-sejr på udebane mod Montenegro.

 

Glem ikke Chelsea-stjernen

Selvom Eriksen har været imponerende, må man ikke glemme Andreas Christensen. Den tidligere Brøndby-spiller er den eneste dansker i en international topklub, og han spiller endda fast. Christensens gode præstationer har faktisk taget hele fodboldverden med storm, og han sammenlignes allerede nu med legenden John Terry.

Christensen spiller fast for Chelsea, hvor han har henvist den brasilianske landsholdsspiller David Luiz til bænken. Han er således blevet en afgørende del af cheftræner Antonio Contes tremandsforsvar, hvor han altid lever op til forventningerne.

I den første del af 2017 spillede Christensen i øvrigt fast i Bundesligaen for storklubben Borussia Mönchengladbach. Her var han også en kæmpe profil, og han var kendt som en af Bundesligaens bedste forsvarsspillere.

Sidst men ikke mindst scorede Christensen det vigtige mål til 1-1 i 5-1-sejren over Irland i VM-playoff.

 

De to outsidere

Thomas Delaney og Pione Sisto er de to sidste nominerede spillere. Begge har haft rigtig flotte sæsoner for både klub- såvel som landshold. Alligevel er der dog næppe nogle af dem, der kommer i nærheden af at vinde prisen som årets mandlige danske fodboldspiller.

Delaney er blevet nøglespiller på landsholdet, hvor han fungerer som balancespilleren på midtbanen. Det er hans hårde arbejde og intelligente spillestil, der tillader Christian Eriksen at blomstre på den offensive midtbane.

Alligevel har Delaney dog ikke gjort nok til for alvor at kunne true Eriksen. FCK-ikonet er en god fodboldspiller, men han er ikke ekstraordinær på samme måde som de tre andre nominerede. Det bør dog nævnes, at han i løbet af kvalifikationen flere gange var kampafgørende. For eksempel da han scorede hattrick imod Armenien.

Pione Sisto er nomineret på baggrund for sine præstationer hos Celta Vigo. Den dygtige kantspiller har nemlig endnu ikke etableret sig på landsholdet. Han har flere gange fået chance af Åge Hareide men desværre uden at imponere.

For Celta Vigo har Sisto dog været fantastisk. I denne sæson har han faktisk været en af de bedste spillere på sin position i La Liga, og han har i skrivende stund tegnet sig for fire mål og ni assists. Det er næstflest assists af alle i hele ligaen, to færre end Lionel Messi.

 

Hvem skal man oddse på?

Hos Danske Spil kan man oddse på vinderen af prisen. Oddsene ser ud således:

  • Eriksen – odds 1,01
  • Christensen – odds 15,00
  • Sisto – odds 22,00
  • Delaney – odds 22,00

Eriksen ligner den sikre vinder, men værdien er til at overse. Odds 15,00 på Chelsea-stjernen Andreas Christensen er til gengæld flot, og det fortjener et mindre spil.

 

Odds på årets danske fodboldspiller her